Der har været mange politiske debatter på det seneste, hvor rød og blå blok står og tæsker hinanden i hovedet med de negative konsekvenser af den anden parts forslag. Begge lejre synes dog enige om at uddannelse er vejen ud af den økonomiske sump som en stor offentlig sektor, og et endnu større voksende offentligt forsørgelsessystem, lader til at belaste Danmarks økonomi i fremtiden.
I disse debatter bliver de ufaglærte danskere ofte nævnt som nogle af de store tabere i den globaliserede verden. Vores lønningsniveau i Danmark gør dem simpelthen lige så nyttige for en dansk eksportvirksomheds konkurrenceevne, som 80ernes betamax format i dag er for Blockbuster. De bliver kun ansat til et varetage et absolut minimum af arbejdsopgaver, som ikke kan eksporteres eller automatiseres. Alt der kan gøres i andre billigere lande, eller af andre billigere arbejdstager, vil slippe ud af favnen på den starndardlønnede danske ufaglærte arbejder. Løsningen for Danmark er altså så bedre uddannede arbejdere der kan forædle diverse produkter og services i et omfang der gør danske virksomheder attraktive i udlandet - siger politikerne.
Men jeg har ofte tænkt på andre, nogle gange højtuddannede, faggrupper der ligesom de ufaglærte ser grumme tider i møde.
Én af disse grupper jeg ser et lille generelt behov for, og som vedrører min forretning, er grafiske designere. Og hvorfor så det? Jo fordi der er meget lidt i deres arbejdsopgaver der - for mig at se - nødvendiggør at de taler dansk. Men deres lønniveau er stadig dansk.
Som lille dansk virksomhed, er det vigtigt at kunne benytte sig af de besparelser der er til at få øje på, og her kunne jeg aldrig nogensinde se et behov for at hyre en dansk designer. Faktisk har jeg aldrig nogensinde gjort det!
En filippinsk designer kan hyres for under $600 om måneden.. ja om måneden! Det er simpelthen et lønningsniveau der ikke kan konkurreres med, og bagsiderne ved at hyre fx en filippiner, kan aldrig i min verden tippe fordelene over til en danskers favør.
Og de grafiske designere er langt fra de eneste tror jeg. Der er flere grupper, hvis typiske arbejdsopgaver ofte kan outsources med økonomisk fordel for danske virksomheder.
Den politiske konsensus på uddannelse som Danmarks redningsved er for simplificeret synes jeg. En længerevarende uddannelse er ikke nødvendigvis adgangsbilletten til Nirvana - hverken for den enkelte eller for Danmark. Der skal altså mere til.
Måske politikerne skulle tage en kig på iværksætteri i stedet for altid at fokusere på job? Hvem tror de der skaber disse job de ønsker at forædle? Målet er vel forhåbentlig ikke en Ole Sohnsk planøkonomi? Hvorfor hjælper de dog ikke iværksættere igang med fx en lavere beskatning af små virksomhedsejeres indkomst - det gør de fx i Spanien. Men nej, politikerne ønsker åbenbart en lønmodtagersamfund.
9 år i folkeskolen, 3 år i gymnasiet, og 4-5 år på Copenhagen Business School blev det til for mit vedkommende. Ikke et eneste fag var målrettet på at blive selvstændig. Det er trist at tænke tilbage på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar