Som nævnt i tidligere indlæg har der været en auktion over en gruppe finansielle domænenavne. Domænerne var en del af et konkursbo fra Næstved, hvori domænet forbrugslån.dk absolut var kronjuvelen.
Intet er underskrevet, så man skal nok passe lidt på, men det ser ud til at vi vandt budrunden!
Efter sigende vil de officielle papirer og overdragelsen finde sted i næste uge.
Prisen blev som ventet højere end nævnt i sidste indlæg.
Men omvendt synes jeg ikke det var bekymrende højt. Selvfølgelig stjæler det noget likviditet fra andre projekter, men jeg tror jeg ville ha' ærgret mig hvis vi lod domænerne slippe for den pris #2 ville gi'.
Jeg ser domæner som virtuel ejendom (selvom jeg godt ved at man ikke ejer domænerne - det gør staten. Man har kun brugsretten til dem). Og skulle man købe en ejendom med tilsvarende potentiale i "den virkelige verden", så havde prisen haft et par nuller efter sig...
Det professionelle Danmark handler ikke i domæner, og prisniveauet er ofte derefter. Men jeg tror dog de kommer efter det, når de indser potentialet i at have domæner som er deskriptive og nemme at huske. Oveni skal lægges det boost som de dominerende søgemaskiner giver domæner som er .dk versionen af en brugers søgeord (det kan dog ændre sig).
Ifølge Google selv er der ca 8000 personer hver måned der søger efter forbrugslån. Klikprisen for en annoncør, der ønsker at være #1 på søgningen "forbrugslån", er hos selvsamme Google (Adwords) ca 30 kr.
Potentiale? You do the math!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar